Enkel børnesweater med et specielt bærestykke, der er opbygget over 20 felter der udvides over 5 gange. Felterne er afgrænset af lange/strakte masker, der i farvefelterne ikke strikkes.
Trøjen strikkes oppefra og ned.
Ønskes et meget enkelt udtryk, kan mønsterfarve udelades i farvefelter.
Størrelse | 0-3 mdr. | 3-6 mdr. | 6-9 mdr. | 9-12 mdr. | 1-2 år | 2-3 år | 3-4 år | 4-5 år |
Overvidde | 50 | 54 | 60 | 60 | 65 | 65 | 70 | 70 |
Hel Længde | 28 | 30 | 33 | 34 | 36 | 37 | 38 | 40 |
Ærmelængde | 16 | 17 | 19 | 21 | 23 | 25 | 27 | 30 |
Mængde bundfarve | 100 g | 125g | 135 g | 150 g
|
175 g | 180 g | 200 g | 200 g |
Mængde mønster farve | 25 g | 25 g | 25 g | 25 g | 50 g | 50 g | 50 g | 50 g |
Materialer:
Model 1 er vist i eget håndfarvet garn (WestWooly), merino SW, i farven ’Calm Down, Petrol’
(100 g = 325 m) og en ufarvet tråd af samme garntype til mønsterdelen af bærestykket.
Model 2 og 3 er i samme type garn, en ufarvet tråd samt en tråd i farven ´Calm Down, Bordeaux’ og vist med korte ærmer.
Andre typer garn, med samme strikkefastehed kan anvendes, dog er det vigtigt at også garnlængde passer.
Vejledende pinde:
Rundpinde str. 3 mm til rib samt 4 mm i længde 60 og 80 cm, eller den pind, der giver den ønskede strikkefasthed. Til strik af ærmer benyttes teknikken Magic Loop med rundpind længde 40-60 cm. eller strømpepinde.
Strikkefasthed: 22 masker x 28 pinde i glatstrik = 10 X 10 cm